Weekendens bokseresultater

1 sejr og to nederlag
Skrevet d. 29-02-2016 13:14:19

Så er weekendens kampe på Sjælland overstået. Desværre har vi ikke fået nogle gode billeder med hjem derfra, hverken de to landskampe eller Dinerstævnet på Radison Blue.

Thorbjørn Boudigaard var nok landsholdets mindst rutinerede bokser med kun 9 kampe og 5 diplomkampe. Han var så ”heldig” at skule møde Sveriges måske mest rutinerede bokser i U/17 klassen, Jack Falkman, der efter oplysning fra en af landstrænerne, havde over 100 kampes rutine. I første landskamp fredag aften i Herlev, kom Thorbjørn ofte for tæt på sin modstander, fik ikke slået på returen og det og at han så på vejen ind til svenskeren, ikke passede nok på paraderne, gjorde det meget vanskeligt for ham at bokse denne stærke svensker. Det blev til et klart nederlag med dommerstemmerne 0-3.

Lørdagens landskamp 2, der blev bokset i Høje Tåstrup, blev så ikke mod en ny modstander, men igen var det Jack Falkmann der stod i det modsatte ringhjørne. I denne kamp kom Thorbjørn dog meget bedre med mod svenskeren, men glemte at lytte ordentlig efter de to sekundanter i ringhjørnet. Igen var retur boksningen ikke god nok, men alt i alt en meget bedre kamp end fredagens kamp. Med endnu et pointnederlag til svenskeren fik Thorbjørn måske ikke seje i startbogen, men han fik en masse læring om international boksning i hans vægt- og aldersklasse. Debuten på landholdet gennemført. Masser af læring og så er Thorbjørn klar til endnu mere træning, måske lidt øm i kroppen efter to kampe på to dage.

Ditlev Rossing boksede for Copenhagen Boxing i bykampen mod London på Hotel Scandinavia Radison Blue til et fantastisk velbesøgt dinnerstævne arrangeret at CIK. Søren Saugmann, Torben Hansen og Hans Henrik Palm stod for det praktiske omkring det flotte arrangement, det trak fulde huse. Stævnet blev livestreamet på www.ekstrabladet.dk med bl.a. Mikkel Kessler som kommentator.

Ditlev havde inden stævnet fået en ny modstander, da den oprindelige bokser slet ikke var med til København. I stedet blev det Geramins Brown det stod i det modsatte ringhjørne og skulle bokse hovedkamp mod Ditlev. En dreven bokser der var supermand til at holde i nærkampene. Efter de to første omgange var Ditlev kneben foran på point, men i 3. omgang blev der så lige skruet helt op for den kontante boksning. En sikker sejr og stort bifald fra de mange tilskuere på Radison. Som Kessler speakede: ”Ikke lige kønt det hele, men det vi gerne vil se, fight og vilje til sejr”

Og vi var IKKE på Kasino bagefter J

Forbund

Seneste nyheder

BKL og Alex Kjær har indgået et samarbejde...
Muay Thai ...
Indkaldelse til generalforsamling...
  

Læs alle nyheder

Find os

Viborgvej 11F
7800 Skive
Tlf: +45 6073 6004
Mail: info@bklimfjord.dk

Åbningstider i centret

Centret er åbent alle ugens dage
Mandag-fredag: 04.00-23.00
Lørdag og søndag: 05.00-23.00
*Seneste indgang Kl. 22.15 alle dage

Med undtagelse af 24. - 25., 31. december og 1. januar med tidligere lukketid og senere åbningstid.

Kontingent

Åbningstider i receptionen:

  • DØGNÅBENT for medlemmer.


BKL menu

Vi bruger cookies, ved at du klikker dig videre til næste side, accepterer du hjemmesidens brug af cookies.
Du kan også acceptere cookies ved at klikke her