Thomas i superkamp

31/1/2010
Så var der igen BKL boksere i kamp i weekenden. Efter tilsendte program i sidste uge, blev Jacob Sand Laursen desværre syg og måtte melde fra i sidste øjeblik. Derfor var det kun Alaa Azzam og Thomas Rauff Kristensen der var på det jyske hold ved stævnet i Gilleleje. Her bidrog BKL bokserne 100 % til den jyske sejr på 6-3 over sjællænderne. Der var slet ingen slinger i den kurs der var lagt for Thomas Rauff Kristensen i kampen mod sølvmedaljevinderen i 2009, Zafar Mohammed fra Græsted/Gilleleje. Gennem 3 flotte runder var det Thomas der totalt styrede kampen. Flot afstandsbedømmelse og sikre angreb fik blodet til at flyde fra Zafar. I slutningen af 2. omgang, vaklede Zafar på knockoutens rand, efter en flot kombination af et højre kryds efterfulgt af et venstre hook. Men sekunderne der resterede af omgangen var for få for Thomas til at kunne afgøre kampen der. 3. omgang blev en sand opvisning fra Thomas’ side. Hele tiden udenfor Zafar’s rækkevidde og hurtige indgreb sikrede Thomas sejren med dommerstemmerne 5-0 i stævnets hovedkamp og stævnets suverænt bedste kamp. Efter en lang køretur hjem, der sluttede kl. 05.05 søndag morgen, var det trætte boksere og ledere, der kunne gå til ro efter en god dag for jysk boksning, og specielt for boksningen i BK Limfjord.
Bokseklubben Limfjord på facebook Bokseklubben Limfjord på youtube
Sidste nyt
10-05-2012

Tag med BKL til bokselandskamp og proff boksning i Randers lørdag d. 26. maj ...

10-05-2012

Nordic Fight Night

Til Nordic Fight Night sammen med BK Limfjord

Køb af billetter og busbes

...
01-05-2012

Lørdag d. 28. april var der generalforsamling i BK Limfjord. En god eftermidd...

Læs alle nyheder