Stævne i Fredericia
10/3/2008
Fredag aften var Kajwan Razul i letweltervægt og Lasse Blingedal i mellemvægt i Fredericia og boksede ved den lokale klub, AK Heros’ stævne.
Og det gjorde de med bravur. Kajwan lagde stærkt ud mod den lokale Andreas A Buck, og efter ½ minut af 2. omgang havde Fredericia-bokseren fået nok, syntes kamplederen, og afbrød kampen på rsc. point. Kajwan var da allerede foran med mere end 10 point ved den dommer der havde færrest point på hans konto. Rigtig flot kamp af kajwan.
Lasse Blingedal ville ikke tabe ansigt i forhold til Kajwan, så han lukkede også rigtigt op for megen flot og teknisk boksning. I alle tre omgange havde Lasse teten, bestemte hvor modstanderen skulle være i ringen, og vandt en stor pointsejr, hvor mindste score var + 12 point og bedste var ikke mindre end 19 point.