Stævne i Aalborg 20-11-2011

21/11/2011

I går søndag var vi i Studenterhuset i Aalborg med to boksere til stævnet der. I en rigtig god atmosfære, dog lidt varmt eller meget varmt lokale, med masser af tilskuere og en rigtig god stemning, kunne bokserne ikke ønske sig ret meget bedre rammer for at bokse kamp.

Den første af de to BKL’ere i ringen var Sultan Tataev der i myggevægt boksede mod Nicolai Larsen fra BK Lindholm. En høj og ranglet bokser, der havde det yderst svært mod Sultan. Sultan fortsatte de gode takter som han er inde i og vandt en sikker sejr med dommerstemmerne 4-1, hvor det var svært at se hvordan en dommer kunne have Sultan som taber. I alle tre omgange var Sultan i den rigtige position, og altid et lille step foran sin modstander. Træningsfliden belønnes. Flot boksning og sikker sejr. Tillykke Sultan.

Efter 1½ års kamppause efter en debut i letweltervægt, gjorde David Bukhave(på billedet tv.) comeback mod Simon Snedker, Lindholm BK, i en kamp i mellemvægt. Og her kan træningsfliden også siges at blive belønnet. I opvisningsstil boksede David lige fra start sin modstander efter det taktiske oplæg, med hurtige bevægelser, jabs og hårde træffere. En flot første omgang bragte David foran med mange point, og hans boksning og bombardement af Simon fortsatte i 2. omgang, så kamplederen valgte derfor at opgive for den lokale bokser. Godt gået David.

Bokseklubben Limfjord på facebook Bokseklubben Limfjord på youtube
Sidste nyt
10-05-2012

Tag med BKL til bokselandskamp og proff boksning i Randers lørdag d. 26. maj ...

10-05-2012

Nordic Fight Night

Til Nordic Fight Night sammen med BK Limfjord

Køb af billetter og busbes

...
01-05-2012

Lørdag d. 28. april var der generalforsamling i BK Limfjord. En god eftermidd...

Læs alle nyheder