Refereat fra generalforsamling
7/6/2007
Det fantastiske sommervejr appellerede ikke lige til deltagelse i en generalforsamling, men alligevel dukkede omkring 20 op denne aften.
Som dirigent foreslog bestyrelsen advokat Knud Borup, som blev valgt uden modkandidat.
Herefter fremlagde formanden Christian Ullits Christensen(CC) bestyrelsens beretning, som kan ses andetsteds på hjemmesiden. Beretningen blev enstemmigt vedtaget uden kommentarer.
Troels Kristensen(TK) fremlagde den økonomiske beretning, som også vedlægges, og også denne blev vedtaget uden spørgsmål. Resultatet viste et overskud på 367 kroner for 2006. UDEN kommunale tilskud.(se bestyrelsens beretning)
TK fremlagde bestyrelsens ønsker om strukturen i organisationen BKL. Alle de fremmødte gav positive tilkendegivelser om planen.
Fra bestyrelsen var der fremlagt ønsker om få vedtægtsændringer, der indplacerede vægtløftning og styrkeløft på lige fod med boksning og fitness.
Vedtægtsændringerne blev enstemmigt vedtaget.
Der var 3 udskiftninger i BKL’s bestyrelse.
Næstformand Ole Vistisen, bestyrelsesmedlem Karsten Nielsen og suppleant Anders G. Nielsen ønskede ikke genvalg. Deres pladser erstattedes af Arn Hyldegaard, Gitte Sørensen og Bo Ladegaard.
Under eventuelt blev fremtiden drøftet, og der var ingen tvivl mellem de fremmødte: Det her er så stort et projekt, at selv ikke manglende vilje og støtte fra Skive Kommune, kan rokke ved vores indstilling, VI BLIVER VED. Også med ansøgninger til Skive Kommune.
CC orienterede om den lagte aktivitetsplan for bokserne, de tre øvrige grupper kommer med ønsker senere, hvorefter der så vil blive planlagt og disponeret både sportsligt og økonomisk.
Konstituerende møde i bestyrelsen afholdes onsdag den 20. juni.
CC sluttede aftenen af med at takke de fremmødte og ønskede alle en god sommer, og en god afslutnings/sommerfest den 30. juni.