Mads Dalsgaard måske i DM udskilningskamp
31/3/2011
Grundet mange tilmeldinger i letweltervægt, skal Mads Dalsgaard måske allerede i denne weekend i ringen i en udskilningskamp til DM for seniorer. Dette sker ved DM/U i Hinnerup, hvor Mads er i en gruppe på 8 boksere, og hvor 4 boksere skal skilles fra. Så der er 50% chance for kamp eller frinummer. 4 boksere er seedet direkte til DM to uger senere. En meget stærk vægtklasse, hvor den nyligt kårede nordiske mester Puriya Haidari, der er seedet, nok er storfavorit, men hvor alle andre kan slå alle.