Det blev kun til en bokser fra BK Limfjord, der kom i kamp ved stævnet i Stevns.
David Bukhaves modstander meldte fra allerede fredag, hvorefter man så fandt en ny modstander til David, men som desværre var senior og David er U/17. Så David blev hjemme lørdag morgen.
Kristian Schou Pedersen, der er sværvægter, boksede i supersværvægt mod Mikkel Højer fra BK Stevns. Men den store vægtforskel og Stevns bokserens urene boksning var for meget for Kristian. Allerede i 1. omgang sad en af de urene træffere på Kristian, og da dette gentog sig flere gange, gik kamplederen imellem og stoppede kampen. Så ikke flere kampe i supersværvægt til Kristian.