Allan Nielsen skriver hjem fra Haslev Box Cup:
I Weekenden har BK Limfjord haft 2 boksere i Haslev for at deltage ved Haslev box cup og her blev til sølvmedalje til Ditlev Rossing.
Ditlev boksede en lidt rodet semifinale lørdag mod Lau Nielsen fra Jægerspris. Det blev en god start på sæsonens boksekampe for Ditlev, som vandt med 4-1.
Søndagens finale boksede Ditlev mod den meget mere rutinerede Karsikaya Cebrail fra BIM, Belgien. Belgieren viste sig at have mere end 3 gange så mange kampe i handskerne end Ditlev Rossing, men Ditlev boksede en rigtig flot finale hvor han viste stort boksehjerte, god kondition og dygtig bokseteknik. Opgaven var dog for stor og Ditlev tabte finalen med 5-0 og vandt dermed sølvmedaljen.
Den anden bokser fra BKL var den 12 årige Sultan Tataev. Han mødte i sin semifinale Søren Junker fra Kolding BK. Sultan startede kampen som lyn og torden, med mange slag og brugte for mange ressourcer på at bryde, i stedet for at bokse på afstand. Sultan fik ikke den bedste start, men han kom meget stærkt tilbage i kampen og boksede meget flot. Mod slutningen af kampen krydsede Sultan Tataev sin modstander med en direkte højre og modstanderen gik i gulvet. Normalt skulle kampen have været stoppet og Sultan have vundet, men kamplederen vurderede at koldinggenseren blot faldt og kampen gik tiden ud. Desværre var Sultan lidt for langt bagud på point efter den dårlige 1. omgang og han taber med 3-2.
Alt i alt en rigtig god bokseweekend.