Fight Night By Night

30/10/2011

Sikken aften i Aakjærhallen. 9 kampe med et rigtigt godt publikum, der bakkede boksernes præstationer op med taktfaste klapsalver og tilråb.

Til aftenens arrangement var der i alt 372 billetter ude til publikum. I forsalg var der solgt ikke mindre end 100 billetter, hvilket viste god forhåndsinteresse.

Det sportslige blev en god oplevelse for publikum, som kunne se at matchningerne ikke var foretaget med boksere tom vi har 90% chance for at vinde over.

Christian Holmberg imponerede med flot boksning i en træningskamp mod Frederik Hedegaard fra Grindsted.
Andreas Voight skuffede ved i slutningen af 2. omgang at opgive kampen mod Peter Onesphory fra Århus ABK, efter at Andreas havde gjort det rigtigt godt i første omgang.

12 årige Marck Skipper mødte Alias Razai fra Viborg i en træningskamp. Aliaz er 2 år ældre, men ligner en der er 16-17 år. Det store setup og de mange publikummer forvirrede Marck, så han ikke rigtigt fik vist sin kunnen.

Henriette Birch Hansen fik i sin debut en debutmodstander der var rigtig god. Louise Patrcalek fra Give var rigtig stærk, men Henriette tog kampen som den seje pige hun er.

Herefter så publikum dansere fra Sportsdanserforeningen Fremad i flotte opvisninger i bokseringen, hvor de viste forskellige dansearter.

Den bedste af vore engen boksere på denne aften var Sultan Tataev(Billedet). I en rigtig flot kamp vandt Sultan på point og gentog sejren fra begge bokseres første kamp sidste år, hvor de også mødtes.

Steffen Rørstrøm fra Viborg AK forstærkede BKL hjemmeholdet, hvor han boksede mod Vahid Rovshan fra Give. Trods en gulvtur i 2. omgang kunne Steffen fortjent trække sig ud af kampen som sejrherre i hans første kamp mod en senior. 4 år ældre.

Ditlev Rossing boksede også en rigtig god kamp mod Allan Hansen fra Hobro, men smed en ellers sikker sejr væk med indkasseringen af 2 advarsler. Det var rigtig ærgerligt, da Ditlev ellers boksede en rigtig flot kamp, hvor Allan også gjorde sit til at kampen var utrolig seværdig.

Det var ikke opbakning at Abdallah El-Zeibak manglede i hans kamp mod Jeppe Spedsbjerg fra Give. Nej, det var timing, koncentration, disponering og måske endnu bedre kondition. Så det blev efter 3 hårde omgange til et stort pointnederlag.
Sidste BKL bokser i ringen var Kristian Schou Pedersen der boksede mod Henrik Lauritsen fra Herning i supersværvægt. Med 7 års pause fra boksningen, var Herningbokseren en for stor mundfuld for Kristian, der blev stoppet i slutningenaf 2. omg. .

Og sammensætningen med Skive By Night viste sig at blive et godt tiltag. Det bliver ikke sidste gang. Allerede til næste By Night har vi booket Aakjærhallen til et lignende arrangement. Der er 27. april, så måske skulle vi forsøge at lave et teltarrangement på et af torvene denne dag.
Næste stævne i BKL bliver lørdag den 21. januar i Aakjærhallen, hvor vi sammen med AK Nykøbing Mors og KEBK – Kongenshus Efterskole laver Åbent stævne. Nærmere herom senere.

En tidligere bokser fra Odder, Thorbjørn Pedersen nu bosiddende i Skive, kom sammen med nogle af hans bekendte og lavede TV-optagelser af hele stævnet. Alle boksere og sponsorer får hver en DVD med kampene.

1 Frederik Hedegaard
Grindsted AK 42 3x1,5 Christian Holmberg
BK Limfjord OPV.
2 Peter Onesphory
Århus ABK - VINDER 69 3x3 Andreas Voight-Larsen
BK Limfjord Rsc. 2.omg
3 Alias Razai
Viborg 64 3x1,5 Marck Skipper
BK Limfjord OPV.
4 Louise Patrcalek
Give AK - VINDER 54 3x2 Henriette Birch Hansen
BK Limfjord 20-9
Pause 15 minutter min.
5 Nikki Møller
Grindsted AK 45 3x1,5 Sultan Tataev
BK Limfjord - VINDER 4-1
6 Vahid Rovshan
Give AK 81 3x3 Steffen Rørstrøm
Viborg AK - VINDER 9-7
7 Allan Hansen
Hobro AK - VINDER 75 3x3 Ditlev Rossing
BK Limfjord 14-13
Pause 10. minutter min.
7 Jeppe Spedsbjerg
Give AK - VINDER 75 3x3 Abdallah El-Zeibak
BK Limfjord 27-8
9 Henrik Lauritsen
Herning ABK – VINDER +91 3x3 Kristian Schou Pedersen
BK Limfjord Rsc. 2.omg
 

Bokseklubben Limfjord på facebook Bokseklubben Limfjord på youtube
Sidste nyt
10-05-2012

Tag med BKL til bokselandskamp og proff boksning i Randers lørdag d. 26. maj ...

10-05-2012

Nordic Fight Night

Til Nordic Fight Night sammen med BK Limfjord

Køb af billetter og busbes

...
01-05-2012

Lørdag d. 28. april var der generalforsamling i BK Limfjord. En god eftermidd...

Læs alle nyheder