DM/U medaljer, 3 guld 1 sølv.

12/4/2010
En weekend er overstået med flotte resultater til BK Limfjord. Det blev til ikke mindre end 3 danske mestre og 1 sølvmedalje til bokserne fra BKL. Ahmad Ferchichi og Abdallah måtte begge se sig ude af DM allerede i semifinalerne. Her blev Ahmad, uden at have lavet noget som helst pointbesejret, og Abdallah blev stoppet i starten af 3. omgang, da vi kastede håndklædet i ringen. Alaa Azzam var den første BKL bokser i finalerne. Her besejrede han i myggevægt den lidt mere rutinerede Emil Vennevold fra Struer med dommerstemmerne 5-0. Sikker og fortjent sejr efter en lige så sikker sejr i semifinalen over Yasin Bal fra Brabrand. Bettina Dahl Nielsen, fjervægt, vandt først på WO(walk over) over Lea Knudsen fra BK Midtjyden. Hun havde nok fået kolde fødder efter Bettinas sejr i deres sidste indbyrdes opgør i Bråruphallen. I hvert fald forlod hun hallen i Hinnerup lige inden kampen, og kom ikke tilbage før det var for sent. Herefter boksede Bettina finale mod Nadia Ahmed fra Brabrand, og Bettinas boksemæssige fremgang blev kronet med endnu en sejr og en guldmedalje. Dommerstemmerne 7-6 i Bettinas favør. Omar El-Zeibak led vores eneste nederlag i finalerne ved DM. Her mødte han igen hans modstander fra finalen ved JM, Mads E. Brøndum fra AK Jyden Aalborg i dunvægt, og denne gang var Omar rigtigt godt forberedt til kampen. Alligevel sidder der nogle dommere og tager sig en lille blund og har Emil som vinder. Med dommerstemmerne 3-2 var det IGEN Omar der skulle være taberen. Dette udløste ikke ligefrem klapsalver i hallen, men derimod lød der en del buh-lyde fra publikum. Selv Aalborg lejren var af samme opfattelse som vi, at Omar var den rigtige vinder af denne finale. Synd for Omar, men kom igen Mester. Sidste finale var med Mahmoud Trabouilsi i hovedrollen for BKL. Han mødte Mike Theilborg fra BK Tårnet i Vordingborg. Med sikker og teknisk god boksning, viste Mahmoud at overblikket er i orden, dog uden helt at imponere, og kunne gennem 3 omgange sikre sig endnu en guldmedalje til samlingen derhjemme. Modstanderen havde bokset mere end dobbelt så mange kampe, og var derfor en rutineret bokser, der efter forlydender var en rodet bokser, men det var ikke hvad vi så. Stærk og teknisk god, men alligevel: Mike Theilborg blev besejret med dommerstemmerne 5-3.
Bokseklubben Limfjord på facebook Bokseklubben Limfjord på youtube
Sidste nyt
10-05-2012

Tag med BKL til bokselandskamp og proff boksning i Randers lørdag d. 26. maj ...

10-05-2012

Nordic Fight Night

Til Nordic Fight Night sammen med BK Limfjord

Køb af billetter og busbes

...
01-05-2012

Lørdag d. 28. april var der generalforsamling i BK Limfjord. En god eftermidd...

Læs alle nyheder