Bokse DM I Hinnerup

13/4/2009
Kun 2 BKL boksere skal deltage i de Danske Mesterskaber i Hinnerup i den kommende weekend. Omar El-Zeibak, skal efter 5 flotte kampe med nederlag og senest en rigtig stor sejr, igen igen møde Emil Vennevold fra Struer i finalen i 42 kg klassen. 2 gange er det endt med nederlag, men nu må vi se om 3. gang er lykkens gang. Omar har trænet ihærdigt for at komme med til DM, og haft rigtig mange gode sparringsrunder med to af de nyere i 42 kg klassen i BKL, nemlig Ahmed Ferchichi og Alaa Azam. Som vi senest så ved BKL’s stævne i Skive Hallerne, har Omar udviklet sig utroligt meget den sidste måned, og evner nu at gå en kamp med teknisk høj klasse og samtidig i et fysisk godt tempo. Mahmoud Trabouilsi skal vise at han er berettiget til at deltage i letvægt ved de danske mesterskaber. Mahmoud har gennem 3 år gennemgået en kæmpeforandring både fysisk og boksemæssigt. I den mellemliggende tid har Mahmoud smidt ikke mindre end 20 kilo samtidig med at han er groet over 30 cm i højden. Boksemæssigt har Mahmoud udviklet sig enormt, og fra at have tabt sine første 5 kampe, har han nu vundet de seneste 2 kampe. Og sikke fremskridt der også er sket ud over det fra at tabe til at kunne vinde. Mahmoud er direkte i finalen mod Mathias ravn fra Ribe Bokseklub. Spændende weekend i Hinnerup, hvortil vi kører sammen med Patrick Brokholm fra KEBK.
Bokseklubben Limfjord på facebook Bokseklubben Limfjord på youtube
Sidste nyt
10-05-2012

Tag med BKL til bokselandskamp og proff boksning i Randers lørdag d. 26. maj ...

10-05-2012

Nordic Fight Night

Til Nordic Fight Night sammen med BK Limfjord

Køb af billetter og busbes

...
01-05-2012

Lørdag d. 28. april var der generalforsamling i BK Limfjord. En god eftermidd...

Læs alle nyheder