1 guld og 2 sølv ved Vestjysk

14/12/2010
5 boksere deltog og det blev til 1 guldmedalje og 2 sølvmedaljer. Jonas Bay Bech debuterede mod Søren Jensen fra Ringkøbing ABK: Det blev ikke den debut som hverken vi trænere eller Jonas havde forventet, dertil var debutantnerverne for svære. Megen nervøs boksning og usikre indgreb, gav ikke nok point på kontoen til at kunne vinde kampen. 1-4 nederlag blev resultatet. Men Jonas’ bedste sekunder i kampen, de blev helt sikkert vist i TV Midt/Vest. Jimmi Carøe Nielsen fik også sekunder i TV. Men hvor Jonas’ kamp var helt klar til et nederlag, ja så var kampens resultat for Jimmi mod Martin Simonsen fra Ringkøbing, helt uforståeligt. I alle tre omgange styrede Jimmi sin modstander med lange lige stød, og pointnederlaget på 3-4 var ikke nem for hverken Jimmi eller trænere at kapere. På den individuelle score vandt Jimmi også en sikker sejr. Kom igen Jimmi. Ibrahim Faraj boksede sin semifinale mod Levon Levoni fra Nørremarken BK. Gennem alle tre omgange var Ibrahim den smule foran sin modstander, der gav ham en pointsejr på 3-2 og en finaleplads. Finalen blev bokset mod Phillip Lippert fra Team Bredahl, Holbæk. En forrygende flot finalekamp af de to 46 kg’s drenge, der begge viste deres kunnen. Phillip dog med noget mere rutine end Ibrahim, og det gjorde en forskel. Men Ibrahim boksede flot og fik en velfortjent sølvmedalje med hjem fra hans første turnering. Mathilde Ambeck Aagaard boksede finalekamp mod stortalentet fra AK Olympia Mette S. Pedersen. Og hvilken pigekamp. Kontant og flot boksning gennem hele kampen. Mathilde var lidt trængt i første runde, men kom godt igen i anden. Tredje omgang blev en hård og lige affære, men med Mette som den der havde scoret mest gennem de 3 omgange. med 7-15 nederlag kunne Mathilde drage fra Holstebro med vished om at have lavet en stor indsats. Mahmoud Trabouilsi boksede finale mod Firas El Sayed fra Pandrup. Dette blev vel nok Mahmouds bedste kamp til dato. Flot fysisk og teknisk boksning gennem det meste af kampen banede vejen for en sikker sejr til Muddi med dommerstemmerne 6-3. Bortset fra et par svipsere med paraderne, overholdt Mahmoud taktikken med gennemtænkt boksning. Sikre angreb og hurtige kombinationer. Ikke for mange slag, men hårde og tydelige træffere. I alt en rigtig god weekend for boksere, trænere og ledere i Holstebro denne kolde decemberweekend.
Bokseklubben Limfjord på facebook Bokseklubben Limfjord på youtube
Sidste nyt
10-05-2012

Tag med BKL til bokselandskamp og proff boksning i Randers lørdag d. 26. maj ...

10-05-2012

Nordic Fight Night

Til Nordic Fight Night sammen med BK Limfjord

Køb af billetter og busbes

...
01-05-2012

Lørdag d. 28. april var der generalforsamling i BK Limfjord. En god eftermidd...

Læs alle nyheder