1. aften for kampbokserne 11-12
1/8/2011
Så fik vi startet godt op trods sommervarmen denne mandag. Mens mange stadig er på ferie, trodsede den gode flok i træningslokalet varmen og gik til den med krum hals.
Der blev orienteret om den kommende sæson, forventninger til bokserne på holdet og hvad bokserne kan forvente af trænerteamet.
En førsteaften der blev ledet af Allan Nielsen, godt bakket op af Benny Jensen og Allan Birch, hvor også kompetente Mohammed Ali kiggede med.
Tilgang var der af Christian Troelsgaard og Hewa Ismalii der er flyttet fra Skive AC til BK Limfjord, samt Ditlev Rossing, tidligere Kongenshus Efterskole.
Ydermere er Anders Søborg Juul også tilbage i folden efter to år på efterskole.
Mange har meldt deres tilbagekomst i næste uge efter endt ferie.